kbh.dk

kbh.dk - web 2.0 socialt netværk i symfony og PHP

kbh.dk er et nyt socialt netværk for København. Visionen er at skabe københavnernes mødested – skabt af brugerne selv. Københavnerne skal inspirere hinanden til at bruge byen sammen.

Systemet er bygget op om tre kerneområder:

  • Den sociale kalender hvor brugerne kan oprette og finde events, der sker i København. Kalenderen integrerer også events fra kulturkalenderen KultuNaut.
  • Grupper hvor brugerne kan organisere sig og kommunikere hvad enten der er tale om boligforeninger, sportsklubber eller interessefællesskaber.
  • Brugernes netværk i form af familie, venner, naboer og kolleger. Netværket guider brugen af sitet ved at give anbefalinger af interessante events, grupper og brugere.

kbh.dk vandt innovationsprisen i IT- og Telestyrelsens Bedst på Nettet-konkurrence i 2008.

Jeg har en finger med i alle dele af udviklingen af projektet – fra brugergrænsefladen til det bagvedliggende system.

kbh.dk er financieret af Københavns Kommune og udviklet i samarbejde med webbureauet Signal Digital. Jeg deltog i udviklingen i perioden marts-oktober, 2008.

kbh.dk er udviklet i PHP, Javascript, CSS og XHTML baseret på symfony, prototype, script.aculo.us og YUI.